MARGIT GIVSKOV
"Jeg arbejder med fotografi og analoge processer med fokus på spor, fravær og erindring.
Mine værker kredser om, hvordan tid og tilstande sætter sig i materialet, hvor billedet opstår som et aftryk snarere end en gengivelse.
At kunne visualisere det indre landskab, som en måde at reflektere og bearbejde menneskets dybder på."
Aktuelt
I marts 2026 kan udstillingen "FORLADT" ses på Folkestedet, Viborg Banegård i Viborg.
Forladt er en serie af billeder skabt i dialog med digt- og novellesamlingen FORLADT, som jeg har skrevet sammen med Philip le Fèvre Kruse. Bogen og fotografierne er to parallelle, æstetiske undersøgelser af samme emne. Nogle af teksterne er skabt med inspiration fra et af billederne, andre den anden vej omkring. Nogle er samme følelse, blot fortalt igennem forskellige medier.
FORLADT handler om at miste. Miste igennem brudte relationer, dødsfald eller det at miste sig selv. Bogen er rå og ærlig. Den forklarer ikke sig selv, men lader læseren stå lige midt i stormens center.